Cynthia Bourgeault
Cynthia Bourgeault (f. 1947) er en amerikansk præst, forfatter og retræteleder, som er særligt optaget af det kontemplative liv, kristen mystik, interspiritualitet og interreligiøs dialog. Hun grundlagde tre visdomsskoler i 00’erne i USA, som siden har fået afdelinger flere steder i verdenen. I 2013 blev Bourgeault en del af fakultetet ved Center for Action and Contemplation, hvor Richard Rohr også har hjemme.
Hun har skrevet en lang række bøger, hvoraf Jesus som visdomslærer er en af de mest kendte. I 2021 blev hun af det anerkendte Watkins Magazine udpeget som en af de100 mest spirituelt indflydelsesrige i verden.