Det blændende mørke

Klassisk åndelig vejledning i en ny tid
- Af Owe Wikström

299,95 DKK

stk.

264 sider, hæftet
Forlaget Boedal 2023


-> Læs forord og introduktion
 

Det blændende mørke udkom på svensk i 1994 og fik hurtigt status som en klassiker om åndelig vejledning. Bogen er siden kommet i flere udgaver, også på dansk. Dette er en revideret og udvidet udgave, hvor alle kapitlerne fra den svenske udgave for første gang er med.

Owe Wikström deler i bogen sin store viden om åndelig vejledning, som den er blevet forstået og praktiseret i en kristen tradition. Han trækker også på egne erfaringer som sjælesørger og psykoterapeut – erfaringer af, at den kristne åndelige vejledning kan hjælpe det senmoderne menneske til at erfare en dyb tillid midt i et liv, der ellers kan opleves kaotisk og fyldt med eksistentiel angst.

Udtrykket "det blændende mørke" er et billede fra den kristne tradition, der bruges som en beskrivelse af en side i Guds væsen, men også som begreb for en menneskelig erfaring: Vi kan komme ind i tunneller med et mørke, som i første omgang virker uudholdeligt – men disse tunneller i livet rummer også et overvældende lys, et skær fra en anden virkelighed.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for spiritualitet og den åndelige vej. To af kapitlerne er særligt henvendt til dem, der selv virker som sjælesørgere og åndelige vejledere.

 

Owe Wikström, f. 1945, professor i religionspsykologi ved Det Teologiske Fakultet, Uppsala Universitet 1984-2012; forfatter, præst og psykoterapeut. Har været hyppig foredragsholder og regelmæssig klummeskribent. Har skrevet en lang række bøger inden for psykologi, livsfilosofi, kultur, musik og litteratur, som er oversat til flere sprog – med "Det blændende mørke" som den mest kendte. På Boedal er tidligere udkommet Med ikonen i lommen.

Titel Type Størrelse Download
Det-blaendende-moerke_web.pdf PDF 229.90KB Download

Kunder der har købt dette produkt har også købt